Hermed viser jeg 2 eksempler på hvordan jeg blev vurderet og behandlet på Montebello i Helsingør fordi de i 1976 stillede diagnoser efter min mors beskrivelse af mig. Første brev er fra 1980 og andet er dateret.
På det tidspunkt lå der allerede en journal over en intensiv psykoanalyse på et andet hospital hvor jeg var blevet behandlet for komplekserne efter en autoritær opdragelse.

Det første er det brev der kostede mig mit erhverv. Forstanderinden havde flere gange ringet til min psykiater uden min tilladelse, og det var psykiater Ole Jensen, der styrede hvordan min arbejdsplads skulle behandle mig, og senere også tillidsmanden fra min fagforening. Hvorefter han sørgede for at jeg blev sagt op. Samarbejdsvanskeligheder betyder at jeg ikke bare kunne tvinge mig selv til at gøre de ting jeg havde angst og tvangstanker omkring. Tvangstanker der først og fremmest drejede sig om angst for at komme til at begå fejl og blive skyld i andre menneskers ulykke.
Det andet brev er skrevet til min søns børnepsykiater i samme periode, hvor hans far forsøgte at udnytte situationen til at forhindre mig i at have kontakt med min søn.

Når jeg ikke her sletter psykiaterens navn så er det p.g.a. bitterhed. Han var årsagen til at min Ocd brød ud igen og han kostede mig mit erhverv og efterfølgende 30 års mareridt af angst hvor jeg ikke kunne få hjælp.
Journalen blev senere lagt ud på Hillerød Sygehus hvor man fortsatte i samme stil.