|
|
|
|
|
Gennem
Vædderens tegn er vi i
kontakt med viljen til at leve
og til at handle samt med glæden ved at udrette noget. Vædderen er et
socialt tegn, der også gerne gør en indsat for andre, og intet problem
er for stort for den at gå i krig med - bare den kan gøre noget ved det. Vil du slås med krokodiller med hatten trukket ned over øjnene? Vædderen vil! Hellere det end at give op, det er gennem Vædderen i os at vi oplever den fri vilje, inklusive respekten for andres ret til en fri vilje, og den angriber hellere de stærke end de svage. Det kan ind imellem give nogle øretæver, men retfærdighed er vigtigere end fysiske smerter. Dens planet er Mars. I den romerske mytologi er Mars krigsguden, men i astrologi symboliserer planeten viljen til at leve. En handlingslammet Vædder har fået kortslutning i selve hovednerven, og den skal hjælpes på benene igen - så skal den nok selv komme videre. I mytologien var Mars også beskytter af vegetationen, og det var ham man henvendte sig til for at opnå sundhed for sine husdyr. |
| I reglen er mennesker født i
dette stjernetegn ikke udpræget sparsommelige, men de er
gode til at tjene penge, hvis de står og mangler. Deres
spontane
natur virker ofte tiltrækkende på
andre mennesker - men også provokerende på nogle. Man
skal blot forstå det rigtigt: bag deres evne til at
arbejde for at nå deres egne mål findes samme respekt
for andre menneskers ret til at få deres ønsker opfyldt. Vædderen er stjernetegnenes pioner - den der arbejder for nye ideer og den der går foran. Den kender absolut til frygt, men den bøjer sig ikke for den og kæmper hellere for det, den tror på. Det er muligt at benene ryster under den først, og at den besvimer bagefter, men den er viljen til livet og til sejr. Impulsiv, livsglad, handlekraftig og beskyttende over for de svage - det er den typiske Vædder. |
|
Mars er
planeten for handlekraft. Den hører hjemme i Vædderen
og er samtidig den anden planet i Skorpionen. Planeten
for aktivitet repræsenter også vores fysiske styrke.
Når Mars danner aspekter, så handler vi og der kommer også på andre måder aktivitet. |
|